Inito Skin Academy
Til dig der vil have en seriøs
uddannelse på det kosmetiske område
Botox (botulinumtoksin) og ikke-permanente fillers
En solid uddannelse
Vi tilbyder den første uddannelse som kosmetisk behandler i Skandinavien, der er baseret på solid teori, grundlæggende og avanceret anatomi, opkvalificering af balance- og symmetriforståelse, behandlingsteknikker og udvidet komplikationskursus.
Den omfatter også lovgivning om kosmetik, og gennemgår Styrelsen for Patientsikkerhed’s målepunkter vedrørende Botox (botulinumtoksin) og ikke-permanente fillers.
Forløb
Undervisningen varetages af autoriseret sundhedspersonale: en speciallæge, en dermatologisk og kosmetisk sygeplejerske med tilsammen over 30 års erfaring indenfor det kosmetiske område, og som behandler til dagligt.
Vi ønsker at tilbyde en reel uddannelse, og et bevis fra os skal være et kvalitetsstempel. Vores kompetencegivende kurser afsluttes med skriftlige og praktiske prøver, som censureres af en læge. Naturligvis kan du, som på andre uddannelser ‘gå om’ hvis du ikke består i første forsøg.
Ved alle moduler, hvor der efterfølgende skal registreres hos Styrelsen for Patientsikkerhed, er der jævnfør lovgivningen en læge til stede.