BOOK TID

Botox / Vistabel / Azzalure

Vejen til glat hud og varig skønhed

Botulinumtoksin, ofte kendt under handelsnavne som Botox, Vistabel og Azzalure, er et populært kosmetisk middel, der bruges til at reducere rynker og fine linjer i ansigtet. Botox i Europa kaldes Vistabel, når det anvendes kosmetisk. Vistabel er det originale botulinumtoksin fra den amerikanske producent Allergan, hvilket betyder, at Botox og Vistabel er 100% identiske. I klinikken har vi også Azzalure fra svenske Galderma. Fordelen ved at have forskellige typer botulinumtoksin på klinikken er, at man kan skifte mellem dem, hvis patienten oplever en dårligere effekt end forventet af et af produkterne. Her følger en forklaring på, hvordan botulinumtoksin virker.

rynkebehandling med Botox

Virkningsmekanisme

Botulinumtoksin er et neurotoksin, der virker ved at blokere nerveimpulser til musklerne. Når det injiceres i små, specifikke muskler, forhindrer det frigivelsen af acetylcholin, en neurotransmitter, som normalt signalerer musklerne til at trække sig sammen. Ved at blokere dette signal forhindrer botulinumtoksin muskelsammentrækninger, hvilket resulterer i en afslappet muskel.

Kosmetiske fordele

  • Udglatning af rynker og fine linjer: Ved at forhindre muskelsammentrækninger i ansigtet, hjælper Botox med at udglatte dynamiske rynker, som opstår på grund af gentagne ansigtsudtryk. Dette inkluderer panderynker, bekymringsrynker mellem øjenbrynene og kragetæer ved øjnene.
  • Forebyggelse af nye rynker: Udover at reducere eksisterende rynker, kan Botox også forebygge dannelsen af nye rynker. Ved at holde musklerne afslappede, mindsker det sliddet på huden, der opstår ved gentagne ansigtsudtryk.

Behandlingsprocedure

Behandlingen med Botox er hurtig og enkel. En kvalificeret behandler bruger en meget tynd nål til at injicere små mængder af botulinumtoksinet i de udvalgte ansigtsmuskler. Hele proceduren tager normalt kun 10-15 minutter, og ubehaget er minimalt, ofte beskrevet som et lille stik.

Botox kongen
Botox rynker

Resultater og varighed

Effekten af Botox begynder at vise sig inden for 2-3 dage efter behandlingen og opnår fuld effekt efter cirka 10-14 dage. Resultaterne varer typisk mellem 3 og 4 måneder, afhængigt af individuelle faktorer som genetik, muskelaktivitet og livsstil. Herefter kan man beslutte, om man vil gentage behandlingen og eventuelt behandle andre områder. For at opretholde de ønskede resultater, anbefales det at gentage behandlingen 3-4 gange om året.

Sikkerhed og bivirkninger

Botulinumtoksin er en sikker behandling, når den udføres af en kvalificeret behandler. Bivirkninger er sjældne og milde, men kan inkludere midlertidig ømhed, rødme eller blå mærker ved injektionsstedet. I meget sjældne tilfælde kan der opstå en let svækkelse af nærliggende muskler, men dette er forbigående.

Kan Botox bruges sammen med andre behandlinger?

Botox anvendes ofte sammen med plastikkirurgiske indgreb og andre kosmetiske behandlinger for at opnå det bedste resultat. De mest almindelige kombinationer er med filler, dermatologisk peeling og laserbehandling. Det kan også være et værdifuldt supplement til operationer som ansigtsløft og øjenlågsoperation og kan bruges til at reducere sved.

Behandling mod pande rynker
Botox øjne behandling

Sammenfatning

Botulinumtoksin er en effektiv og populær løsning til at reducere rynker og fine linjer samt forebygge nye rynker. Ved at afslappe specifikke ansigtsmuskler, giver det et glattere og mere ungdommeligt udseende, med minimal nedetid og hurtige resultater. Det er en sikker behandling, der med regelmæssige gentagelser kan vedligeholde et friskt og naturligt udseende.

Botox – Underansigt

Hvordan virker et Nefertiti-lift med botulinumtoksin?

Et Nefertiti-lift er en kosmetisk procedure, der anvender Botox til at opnå et løft og en forbedring af kæbelinjen og halsen. Små mængder Botox injiceres langs kæbelinjen og i platysma-musklen, som løber lodret langs halsen.

Ved at reducere trækket nedad fra platysma-musklen, kan de overliggende muskler trække huden opad, hvilket resulterer i en mere defineret kæbelinje og en glattere, strammere hals. Proceduren er opkaldt efter den egyptiske dronning Nefertiti, som er kendt for sin smukke, definerede kæbelinje og lange, elegante hals.

 

Tandkødssmil

Botox kan reducere synligt tandkød, såkaldt “gummy smile”. Man iinjicerer nær næsefløjene, hvilket svækker musklerne, der løfter læberne. Dermed er man ikke længere i stand til at trække læberne så højt op. Behandlingen gentages hver 3-6 måned.

Botox kæbelinje tandkødssmil
Botox Reduktion af brede kæber

Reduktion af brede kæber hos kvinder

Kvinder kan udvikle en kraftigere kæbemuskulatur, end hvad der normalt anses for feminint, hvilket kan give ansigtet en mere firkantet og maskulin form. Den øgede muskulatur ses typisk ved den bageste del af underkæben. Ved påbegyndelse af behandling reduceres den overdimensionerede kæbemuskulatur gradvist over cirka 1-2 måneder, hvilket giver ansigtet en mere oprindelig og feminin facon.

Behandling af hage

Med alderen ændrer hagen form og trækker opad, hvilket resulterer i en synlig rynke mellem hage og underlæbe. Denne rynke kan reduceres væsentligt ved at injicere en lille mængde Botox i hagen, så musklerne slapper af og hagen falder på plads. Uanset alder er mange generet af mimiske huller i hagen, hvilket også kan afhjælpes med en lille injektion. Effekten varer i 3-4 måneder.

hage botox
Skærer du tænder botox

Skærer du tænder?

Når man skærer tænder, skyldes det ofte kraftige spændinger i kæbemuskulaturen, især under søvn. Disse spændinger kan reduceres med Botox, som injiceres i kæbemusklerne. Effekten af behandlingen varer i 3-6 måneder og kan derefter gentages. Denne behandling er særligt velegnet til patienter, der ikke har opnået den ønskede effekt med eksempelvis en bideskinne.

Se før/efter billeder på Instagram og Facebook

Scroll to Top